Det er, som om vejret her i Danmark har sin helt egen personlighed. Ét øjeblik sol, det næste regn, og inden man får jakken lynet, står man midt i et skybrud. Det var netop sådan en oktoberdag, hvor himlen lukkede op over Nørrebro, at jeg for alvor begyndte at overveje mit fodtøj. De billige gummistøvler, jeg havde snuppet i supermarkedet for et halvt år siden, holdt ikke længere tæt, og mine uldsokker svuppede af vand, som om jeg havde dyppet dem i en spand.
Jeg var træt af at gå på kompromis. Ikke kun med komfort, men også med æstetik. For hvorfor skal gummistøvler altid ligne noget, man kun tager på i haven eller på camping? På en café i Indre By lagde jeg mærke til en kvinde, der kom ind – regnvåd i håret, men med tørre fødder og gummistøvler, der nærmest lignede designerstøvler. Da hun gik forbi, kunne jeg skimte logoet: Hunter.
En støvle, der ikke behøver undskylde sig selv
Kort tid efter stod jeg selv med et par hunter støvler i hånden i en butik på Østerbro. Det første, jeg bemærkede, var vægten. Ikke tunge, men solide. Som om de bar på en historie. Der var noget ved finishen – en mat glans, der ikke råbte efter opmærksomhed, men alligevel ikke kunne ignoreres. Jeg prøvede dem. De sad tæt, men ikke stramt. Foden gled ned som i et formstøbt rum. Ingen skarpe kanter, intet gummi, der pressede, bare en jævn følelse af støtte.
På vej hjem bar jeg mine gamle støvler i en pose og de nye på fødderne. Regnen var ikke stoppet, men denne gang trådte jeg direkte ned i vandpytterne – ikke for at teste, men fordi det føltes naturligt.
Det var ikke længere mig mod vejret. Det var mig med vejret.
Hverdagsbrug med holdning
Man kunne nemt tro, at hunter gummistøvler kun hører til på landet – i det mudrede hjørne af Danmark, blandt høns og regntønder. Men de fungerer overraskende godt i byen. På cyklen. I metroen. Til brunch. Og selvom det er støvler, man tager på for funktionens skyld, er det ikke til at overse, hvordan de også bliver en del af ens stil.
Det er ikke modebevidsthed i klassisk forstand, men mere en slags selvsikkerhed. En følelse af, at man ikke behøver veksle mellem pænt og praktisk, men at man har fundet noget midt imellem. Og det betyder noget – især når man har travlt, og det danske vejr insisterer på sit eget temperament.
Jeg har efterhånden brugt mine Hunter støvler i alt fra koncertmudder til søndagsmarkeder, fra morgenture med hunden til små weekendture til Skåne. De har aldrig svigtet, aldrig givet vabler, aldrig suget vand. Og selvom jeg passer på dem – tørrer dem af, opbevarer dem ordentligt – føles det ikke som et skrøbeligt stykke design, men som noget, der er bygget til at holde.
Et lille brev til dem, der designer Hunter
Hvis jeg kunne sende et brev til jer, der står bag Hunter, så ville det lyde nogenlunde sådan her: I har forstået noget essentielt. I har skabt et produkt, der ikke føles som en eftertanke, men som en integreret del af hverdagen – især her i Skandinavien.
Men hvis jeg må komme med ét ønske, ville det være variation i skaftets højde. Jeg er ikke høj, og selvom de klassiske modeller er elegante, savner jeg en lavere version, der stadig føles lige så robust. Måske endda en version med for – ikke fleece, men noget, der tillader støvlen at være med os hele året, ikke kun i overgangsperioderne.
Det kunne også være interessant med samarbejder med nordiske designere – forestil jer en støvle med tekstiler fra Kvadrat eller farvepaletter inspireret af Skagen-lys. Det ville føles som et næste kapitel.
Regnvejrsdage er blevet mit frirum
Jeg tager mig selv i at glæde mig, når vejrudsigten lover regn. Ikke fordi jeg er blevet vejrfetichist – men fordi jeg ved, at det ikke betyder, at jeg skal tilbringe dagen med kolde tæer og gennemblødte bukser.
Mine Hunter støvler står klar i entréen, og det gør en forskel. Det er ikke længere regnen, der bestemmer mine dage. Det er mig. Og selvom jeg stadig har min gamle paraply, der altid blæser omkuld i vinden, så ved jeg, at mine fødder er i trygge rammer.